Hornsylds historie
Hvis vi går 150 år tilbage, så Hornsyld naturligvis anderledes ud, end den gør i dag. Man kan sige, at dengang var det et udpræget bondesamfund.
Langs med Smedebækken bestod bebyggelsen af en halv snes gårde omkring Søndergade , med “Elisedal”, som den største – den ejedes af dyrlæge og kancelliråd Sander Larsen.
Desuden var der en del småhandlende i den vestlige ende af byen.
Der, hvor nu Byparken ligger, var der et teglværk, samt 2 gårde, Hornsyld Østergård og Hornsyld Søndergård. De blev senere flyttet til deres nuværende placering og teglværket nedlagt. Hvis vi gik lidt op ad Bakkevej, kom vi til “Herredsfogedgården”, der tidligere var ejet af justitsråd Brorsen, der tillige var herredsfoged og birkedommer. Gården er nedrevet og på grunden ligger der i dag en børnehave og familiehjem. Også Idrætscentret og SIM er bygget på jord derfra.
Allerede omkring 1850 hørtes om en praktiserende læge i Hornsyld, og det var måske medvirkende til – og efter ansøgning fra flere sogneråd i Bjerre Herred – at Hornsyld Apotek blev oprettet i 1861.
I 1891 blev det første sygehus bygget på teglværksgrunden, dels fordi der i forvejen var både læge og apotek på stedet, dels fordi Hornsyld var centralt placeret på halvøen.
Efterhånden blev sygehuset kraftigt udbygget, og der blev opført boliger til læger og sygeplejersker, så sygehuset blev næsten en lille by i byen, og var gennem årene en vigtig arbejdsplads for mange. Efter 1965 blev flere funktioner lidt efter lidt flyttet fra Hornsyld til andre dele af sygehusvæsenet i Vejle amt. I 2003 var det slut og sygehuset blev nedrevet.
I dag ligger der private andelsboliger, levebomiljøet “Kildevældet”, samt “Sønderparken”, der er center for socialpsykiatri.
Omkring 1900 begyndte flere virksomheder at etablere sig, både op ad Apotekerbakken og hen ad Søndergade – bl.a. kan nævnes bryggeriet og kroen, samt forskellige håndværkere og småhandlende.
Mod øst havde vi så Nebsager, der bestod af 5-6 gårde i nærheden af kirken, præstegården og skolen. Nebsager kirke har naturligt nok givet navn til sognet, Nebsager sogn. Længere mod øst kom vi til Kauben, hvor sognets største gård, “Skjerrildgård”, er beliggende. Også dengang var den sognets største gård med 235 tdr. land og med 24 ansatte. Både i Kauben, Hyllerød og Bøgeskoven var der nogle store gårde, samt mange huse og mindre ejendomme.
I 1884 blev banen mellem Horsens og Juelsminde anlagt med station på Posthusvej i Hornsyld. Banen blev nedlagt i 1957.
Området, det nuværende Nørregade, havde indtil da været mark tilhørende præstegården, men nu skød nye virksomheder op omkring banen, bl.a. mejeriet “Bjørnkjær”, Hornsyld Købmandsgård
og trævarefabrikken “Herkules”, der dog brændte nogle år senere.
Snart efter blev der bygget på begge sider af vejen med bopæl for erhvervsdrivende af enhver art. Man kan roligt sige, at en hel ny bydel hermed var skabt under navnet Hornsyld stationsby.
Der var den lille pudsighed, at bebyggelsen på den østlige side af vejen helt op til vor tid hed Nebsager: Nebsager skole, Nebsager sogns brugsforening og Nebsager børnehjem.
Allerede i 1896 oprettedes “Bjerre Herreds Telefonselskab”. Hornsyld var hovedcentral med abonnenter fra Barrit, Rårup, Staksrode og Juelsminde.
Centralen eksisterede til 1966, da den blev overtaget af Jysk Telefon.
Omkring 1900 blev der opført en mølle på Møllevej, og lidt efter lidt voksede de to bydele – Hornsyld by og Hornsyld stationsby – sammen.
I 1908 oprettede man Hornsyld elektricitetsværk, der leverede strøm til både Hornsyld og Bråskov – det fungerede i 50 år, hvorefter BHHH overtog el-forsyningen.
Når vi ser tilbage kan vi se, at udviklingen i Hornsyld har været præget af Juelsmindebanen, Hornsyld sygehus og de virksomheder, der er startet som mindre virksomheder og endt med at blive industrier, f.eks. Dan Hill Plast, Triax, EM-Fiber, Købmandsgården og mange flere.
Der har overalt været fremsynede personer, der har sat gang i udviklingen og været medvirkende til Hornsylds nuværende status
HVOR LANGT TILBAGE HAR HORNSYLD EKSISTERET ?
Iflg. J. P. Trap 1964 har man tidligere stavet navnet HORNSULT (1401) og HOURNSILT (1567).
Og i 1458 ses navnet NEFSAGER.
Der findes, så vidt vi ved, ingen synlige minder fra den tid, men i 2005-2006 blev området ved Tværvej undersøgt af arkæologer før bebyggelsen fandt sted.
Resultat: der blev påvist bebyggelse inden for tidlig førromersk jernalder. Der blev dokumenteret spor efter 5 huse og et antal gruber med kulturaffald.
Man antager, der er tale om alm. landbrug, der kun har bestået i en kortere årrække.
Bebyggelsens areal har strakt sig over et ca. 5000 kvm stort område, grænsende op til et lavtliggende område med bæk i skel.
I arkivet findes en nøjere beskrivelse af udgravningen. Se A 97.
Endvidere blev der ved tørvegravning i mosen i Duelund i 1946 /1947 fundet en tyndnakket usleben flinteøkse, samt jernalderpotteskår af 3 krukker.
Hvor effekterne befinder sig, ved vi ikke, men vi har billeder og beskrivelse af dem i arkivet. A 97
Bøgeskovvejen 11: På “Enghavegård”s marker har den tidligere ejer, Arne Elisius Rasmussen, fundet mange spændende oldsager – økser, pilespidser o.m.a..
Der har sikkert været en boplads på området, idet markerne ligger ved skov og å. Effekterne opbevares hos familien.
HVOR MANGE BOEDE I HORNSYLD I 1845 ?
Vi har kigget i folketællingerne, hvor pastor Paludan har foretaget en oversigt over sognets beboere.
Han kom frem til, at der i Nebsager var 285 indbyggere og i Hornsyld bye 271 indbyggere. Altså ialt 556, fordelt på 129 næringsdrivende, 6 medhjælpere, 112 tyende og 309 koner og børn.
Og han har oven i købet noteret deres beskæftigelse.
Der var: 1 bødker, 4 smede, 1 hjulmand, 1 murer, 1 sadelmager, 1 skomager, 4 skræddere, 1 træskomager, 2 tømrer, 1 urmager, 9 vævere og 7 andre (måske høkere).
Desuden var der 43, der levede af landbrug, 13 pensionister, der levede af deres midler, 25 daglejere, 11 almissenydere, 1 studerende, 2 lærere, 1 embeds-mand (præsten) og 427 koner, børn og tyende.
Børge Thorsøe Pedersen
